Annette og familie fra Højbjerg boede på Villa Scoglio fra d. 14. til d. 21. juli 2001 inden de kørte videre til Giardini di Naxos og til Palermo. Hun skrev om oplevelsen:
Juli 2001
Ja nu er ferien slut og vi har da nogle bemærkninger til turen. Først vil vi gerne sige tak for hjælpen, da vi ringede hjem og bad dig ringe videre til Carlos i forbindelse med vor manglende bagage i Palermo. Der er jo ikke en god start på ferie når alle 4 kufferter mangler, men med hjælp fra Carlos lykkedes det os at få dem i løbet af 2 1/2 døgn. Opholdet i San Gregorio var helt perfekt, lejligheden var tip top og beliggenheden oppe på bjergskråningen gav jo en fantastisk udsigt. Vi nød også meget at der ikke var mange udenlandske turister og stranden var også ok. Vi var bl.a. på en tur til De Lipariske Øer direkte fra Capo d'Orlando. Carlos venlighed benyttede vi også flere gange.