Julie og familie fra København K boede på Villa Miranda i Sampieri fra d. 5. til d. 19. april 2008.
April 2008
Vi har overordnet været glade for turen, og vi synes at huset er meget velbeliggende og i vidt omfang uforstyrret af naboer. Udsigten over havet er fantastisk, og haven er stor og varieret med meget dejlig terasse. Stranden er fantastisk, og byen er hyggelig og ikke særligt turistpræget (i hvert fald ikke da vi var der i første halvdel af april). Huset bar præg af at vi var de første i sæsonen, og sengetøjet lugtede hengemt. Desuden var indeklimaet ringe, formentlig fordi der var tætsluttende termoruder og ingen ventilation. Jeg ved ikke om der har været katte før, men vi fik begge kløe af at sidde i den ene sofa, så hvis man er følsom overfor allergener/dårligt indeklima, er det ikke stedet. Den sidste dag kom et hold gartnere som arbejdede otte timer med motoriseret værktøj i haven, sådan at vores søn ikke kunne sove middagslur. Til sidst måtte jeg kontakte jeres lokale kontakt og bede dem om at få sat en stopper for det. Ejerne kom dagen efter, og jeg synes ærlig talt at de kunne have bedt gartnerne om at komme når de selv var der.