Vores ophold på Colle Regnano var til dels posetivt. Lejligheden var langt bedre end forventet. Et super dejligt moderniseret hus, dejlig rummelig lejlighed, og fine faciliteter. Værtsparret utroligt hjælpsomme og venlige. Superflotte omgivelser, og et fint sted at tage udgangspunkt fra til sightseeing i nærliggende byer og ved Adriaterhavet. Vi havde måske forventet et lidt roligere sted, med uge-gæster som os selv, men der var kun et hold fra NL. Ud over disse gæster kom der hele tiden italienske gæster dumpende ind - tidligt og meget sent - som dagsgæster! Det kan åbenbart fint lade sig gøre at booke blot en dag, hvis man blot ringer direkte til stedet eller blot kører forbi?
Ups: Søndag eftermiddag/aften afholdt familien børnefødselsdag med 30-40 gæster, de optog poolen fra kl. 14 og resten af dagen/aftenen, og festede igennem til kl. 01! Det havde måske været smart at advisere dette, så havde vi nok planlagt en tur væk fra stedet den dag....
I deres "restaurant" (med til dels udendørskøkken), fik vi nogle dejlige måltider, dog uden vidende om priser og menu? Når vi spurgte, fik vi blot oplyst at vi var velkommen til at deltage i aftenens menu, og man endnu ikke havde fastlagt nogen? Tag det som det kommer! OK, det er spontant og folkeligt, lige indtil regningen gøres op på afrejsedagen, hvor der så er anført menupris svarende til en normal restaurant med rigtige borde, duge, service og betjening! Der var ikke reduktion for børnene trods det at de IKKE deltog i hele middagen...Nuvel, vi kunne måske have været mere insisterende i vores forespørgsel, eller ved slutafregning, det valgte vi så ikke at være. De tilbud som er anført i jeres præsentation (for børn, maling og andet) hørte og så vi ikke noget til. Men alt taget i betragtning, et fint ophold til prisen!
In-Italias kommentar:
Vi har efterfølgende rettet henvendelse til Colle Regnano, og bedt dem informere os på forhånd, hvis der afholdes private sammenkomster, således at vore kunder informeres på forhånd, hvis en privat fest skulle være planlagt.