Familie Jørgensen fra Odense tilbragte en uge på La Maestade fra d. 7. til d. 14. juli 2001, efter at de havde været i Pelago en uge. De meddelte efter turen:
Juli 2001
Efter Toscana gik køreturen så over bjergene og ind i naboområdet Marche. Målet var en gammel kirke/præstebolig fra 1600 tallet der er blevet købt af en pensioneret admiral. Området er mere vildt og meget mindre turistet end Toscana. Når man kører igennem de små byer bliver der kigget grundigt efter hvad det er for nogle der sidder i bilen. Men som alle steder mødte vi også her en enestående hjælpsomhed. og den lille by Smirra der ligger ca 3 km fra La Maestade som stedet hedder er en dejlig søvnig lille by med både kolonial (man taler engelsk) slagter og bar. Området er rigt på både smuk natur og interessante byer. Da vi ankom lettere forsinket til Maestade var det lidt forstemmende Gravko med larvefødder og nyvendt jord i sådanne mængder at det mest af alt lignede en byggeplads. Det indtryk ændredes dog i løbet af ugen da poolen blev færdig og indviet. Og det er altså en vidundelig til at ligge ved den og kigge ud over de omkringliggende bjerge. Smukt smukt smukt. Værten er venligheden selv og var fra første til sidste dag utrolig hjælp og opmærksom. Da poolen ikke var klar, da vi var der. Måtte vi tage til kysten for at bade. men det er ikke mere end 40 km. Ellers er der en lille flod i nærheden der kan tage sveden, når det bliver for meget. Smirra er som sagt en lille by. Men folk er venlige og så har de en genial lille restaurent nede ved hovedvejen, ja nærmest på den. Lad dem ikke skræmme af hverken vejen eller navnet "Jolly Pizzaria" de serverer god hjemmelavet mad og er dygtige udi fisk og skaldyr. Alt ialt blev det en dejlig uge med den ene positive oplevelse efter den anden. Marche og La Maestade er et godt alternativ, til det mere kultiverede Toscana og hvis det er autencitet man leder efter er der rigeligt at tage af i Marche...