Vi havde en perfekt uge i Piobicco i uge 29-2007. Agriturismo Ca'Licozzo var et rigtig dejligt, fredeligt og charmerende sted. Vidunderlig udsigt ud over området. Muligheden for at gå dejlige lange vandreture var tilstede hvis temperarturen havde været lavere. Værten Roberto passede hans gæster til topkarakter og var meget imødekommende. Hvis man søger et sted hvor man ønsker fred og ro samt idyliske omgivelser så er Piobicco det rette sted. Der er ikke mange turister i området - så man føler at man begår sig på lokal vis hvilket forstærker oplevelsen af kulturen. Man skal være forberedt på at området er meget bjergrigt -dels tager det lang tid at komme fra sted til sted og det er ikke altid behageligt for passagerne at være med på disse bjergrige udfordringer. Ture som kan anbefales: Drypstenshulen Frasassi grotterne - godt 5 kvarters kørsel fra Piobicco. Urbania - hyggelig lille by til en aftentur - gode lokale restauranter. ½ times kørsel Urbino - meget flot middelalderby - ca. 1 times kørsel.
Anbefalinger: Vær opmærksom på siesta hver dag i Piobicco fra 12.30-17.00 - alt er lukket. Når man ankommer lørdag er det en god idé at have handlet lidt fødevarer på frorhånd i Piobicco - da søndag er lukkedag - nærmeste indkøb er Fano som er 1½ times kørsel fra Piobicco.
In-Italia har også levet op til forventningerne. Vi modtog rejsebekræftigelse, papirer etc. i god tid - og der var fine beskrivelser samt brochurer om området.
Jeg håber at ovenstående ros kan bruges og vi takker endnu engang for en god ferie.