Vi havde som sædvanlig en dejlig ferie via In-Italia. Vi ankom til Torre del Sasso i silende regn og ingen til at tage i mod os, og igen kunne vi konstatere at servisen er i top fra In-Italia's side, inden for et kvarter havde de orienteret ejeren om at vi var ankommet. stedet er rigtig dejligt og velplejet,og var som forventet charmerende og ægte, vi var de eneste på stedet så vi havde det hele for os selv, vi oplevede ildfluer om aftenen det var meget spøjst.
Vi kørte videre til Vicosøen (Villa La Paiola), hvor vi som var blevet lovet nogle dejlige og smukke solnedgange det må vi sige vi fik, samt en dejlig og professionelt værtspar som hele tiden var til tjeneste, også kl 2 om natten når der skulle vandes have, det morede vi os en del over, om onsdagen blev håndklæderne skiftet og badeværelset rengjort, det var rigtig dejligt. Der er altid nok at se på når man rejser i Italien, især når man som os er interesseret i oldtiden.
Efter en dejlig uge ved Vicosøen tog vi turen til Gardone Riviera, det var et udmærket hotel, Hotel Du Lac, især værelset med udsigt fra siden, som viste sig faktisk at være bedre end vi troede, vi kunne følge med i alt hvad der foregik på havnen og søen om aftenen, byen er dog lige lille nok, hvis man skal værer der mere end et par dage.