Helle, familie og rejsevennerne boede på Agriturismo Chignoni fra den 19. til den 26. juli 2003. Hun skrev efter ferien:
Juli 2003
Vi besøgte Chignoni gården fra d. 19-26 juli og var en stor gruppe bestående af 10 børn og 11 voksne. Huset var fint - og levede fuldt op til forventningerne. Ejerne af huset, familien Martinelli var søde og hjælpsomme -men taler ikke et ord engelsk. Vi klarede os dog fint med spansk/italiensk! Familien producerer selv ost og vin, som vi købte i rigelige mængder til favorable priser. Huset ligget meget idyllisk i smukke bjergrige omgivelser, noget afsondret, og dog kun med 10-12 minutters kørsel ad meget stejl grusvej ned til nærmeste by (Apecchio) - og ikke som anført i kørselsvejledningen midtvejs mellem Città di castello og Apecchio. Vi havde dog et gevaldigt problem med sengelopper/væggelus, - det lykkedes os ikke at finde ud af om det var det ene eller det andet. Stort set alle værelser/senge var angrebet. En af de voksne talte ikke færre end 77 loppebid på ryggen alene, men alle 21 personer fik loppebid. Dette bør ikke accepteres i et hus af denne standard - og pris! Jeg håber at I vil gøre noget for at andre ikke skal få samme ubehagelige oplevelse!" KOMMENTAR: Vi angiver den vej der er den letteste at køre ad (efter vores mening) men man komme til Apecchio også af den gruset vej som du angiver. Hvad lopperne angår, så har det faktisk været vore kunder, der har lejet huset lige fra den 21. juni, men da de små møgdyr jo ikke ligefrem er særlig lette at få øje på ved rengøringen, så ved jeg ikke helt, hvordan man skal kunne foregribe det. Da ingen af de tidligere kunder i huset har bemærket noget om lopperne over for os eller ejerne, så har det jo ikke været muligt at gøre noget ved det før.