Bjarne og Johanne fra Ringsted boede på Casa Santi i Pietra Ligure fra d. 22. til d. 29. marts 2011.
Mars 2011
Den største ulempe ved opholdet var, at en uge var for lidt!
Vejret sidst i marts var meget skiftende fra smukt solskin til regn.
Vi var meget glade for at på på Casa Santi, hvor vi følte os velkomne og nød den hyggelige og behagelige lejlighed og den helt fantastiske udsigt.
Det er også muligt at gå nogle lange vandreture i bjergene derfra, men det nåede vi ikke.
Man er absolut nødt til at have bil med for at bo der, men så er beliggenheden også perfekt oven over motorvejen.
Og ja, man kunne da høre motorvejen langt nede, men ikke særligt meget, og det generede os ikke. Men det er godt og meget reelt, at i informerer om den.
Internetforbindelsen var god at have, men den er ikke stabil og om aftenen falder den helt ud.
Af hyggelige byer at besøge kan nævnes Albenga, Loano og Pietra Ligure. Vores foretrukne indkøbssted har i mange år været Coop, som nu er en Ipercoop i indkøbscentret Le Serre nord for Albenga. I dette center kan man også købe SIM-kort til TIM, så man kan bruge mobilen lidt til at tjekke mail m.v.
Få minutters kørsel opad kommer man til det fantastiske udsigtspunkt ”Madonna” Vi fandt det først sidste aften, men det skal opleves!