Meiske og familien fra Sorø boede på Residence Elianto i Anzio fra d. 15. til d. 22. oktober 2011.
Oktober 2011
Vi var meget tilfredse med vores ophold. Vi boede tre generationer i tre lejligheder (Rosa, Dalia og en af de øverste lejligheder) og havde en fantastisk tur. Lejlighederne var lyse, pæne og rene. Vi lavede selv mad i køkkenerne og spiste på terrassen med udsigt over Middelhavet. Mindst én gang om dagen tog vi elevatoren ned til stranden og badede - det var lunt på trods af, at det var efterårsferie. Vi havde stranden for os selv. Betjeningen var meget sød og venlig på hotellet. God afstand til Rom, som vi besøgte to gange med tog ( 1 times transport hver vej, med afgange en gang i timen, 7 euro for billet der gælder hele dagen til tog og til transport inde i Rom).