Charlotte og familie fra Fredensborg boede på La Turistica i Morcone fra d. 26. juli til d. 2. august 2008.
Juli 2008
Som svar på jeres forespørgelse om hvordan ferien har været. Vi havde et skønt ophold i Italien, var afsted i 16 dage heraf 7 på Elba i Morcone. Lejligheden var i orden dog syntes vi selv vi efterlod bestik glas m.m i renere stand end da vi ankom. Dette talte vi ikke med udlejer om, da vores italienske og hans engelske ikke var helt i top, vi anså det som en detalje vi ikke ville ofre mere krudt på end blot at vaske op inden vi gik i gang med at bruge div. udstyr, men når I nu spørger til det får I det hele med. Vi har et lille punkt som vi havde tænkt os at tage op uanset den mail I har sendt til os. Når vi nu lejer håndklæder og sengetøj synes vi det var nogle meget små stykker tøj der skulle gøre det ud for håndklæder. Vi er helt klar over de ikke leverer badelagner for netop at undgå at de bliver taget med på stranden, men her var der absolut tale om en minimalistisk udgave. Dette måtte meget gerne blive forbedret taget i betragtning af at vi betaler ekstra for det. Vi kunne meget vel finde på at komme til Elba, Capoliveri området igen. Da vi ikke er så gode til Italiensk kunne vi have været glade for en lille mappe på stedet med praktiske oplysninger såsom skraldeposer skal afleveres i containere for enden af vejen, de nærmeste restauranter, købmænd m.m Det er selvfølgelig noget man finder ud af hen af vejen, det er blot en ide. Balkon og udsigt på La Turistica er absolut i top !