Vi havde i mange henseender en god tur og et fint ophold i Ravello.
Vi høstede naturligvis nogle erfaringer, som vi gerne vil give videre til jer og jeres partner samt nye rejsende til Ravello.
Flyrejsen arrangerede vi selv fra Billund til Napoli med mellemlanding i München. Hjemturen gik over München og Frankfurt til Billund. Fra Napoli (og senere hen tilbage til Napoli) havde I arrangeret en meget fin taxa-transport vedr. de 40-50 km til Ravello, der kostede ca. 800 kr. hver vej, hvor vi have en behagelig tur i Antonios helt nye Mecedes.
Når vi ser tilbage på rejsen, ville de nok have været en god overvejelse værd at flyve direkte Billund-Rom og tage en taxa derfra (hvis man som vi ville undgå de offentlige transportmidler, selvom de ca. 200 km Rom-Napoli jo også nok havde kostet en del). Til gengæld ville vi have kunnet få flybilletterne betydeligt billigere. Må vi derfor foreslå jer, at I i jeres salgsprospekt kommer med forslag og priser for en sådan transport.
Vi fik en fin modtagelse og i øvrigt efterfølgende fin service af guiden Marianna i Ravello. Vi fandt jo hurtigt ud af, at Ravello ikke er for bilister, men for folk, der kan klare trapper (der var 71 trin ned til Villa Casale fra torvet, så vi lejede en drager, da kufferterne skulle op igen på tilbagerejsen - 5 euro pr.stk.). Parkering er vist også ret dyr i Ravello, så vi var glade for, at vi havde benyttet taxa i stedet for at leje bil en hel uge (vi havde simpelthen skullet betale en formue i parkeringsafgifter, for gratis parkering findes vist kun ret langt uden for byen - og desuden er bjergvejene både smalle og snoede, så det er vist mest for indfødte og meget øvede). Til gengæld kunne vi nyde den dejlige fred og ro og de smukke køreture med lokalbusserne.
Villa Casales lejlighed Mozart var udmærket, om end spartansk udstyret, med en dejlig terrasse med morgensol og flot udsigt nedover Maiori og Middelhavet. Vi havde lidt problemer med køleskabet, idet det viste sig, at der vistnok skulle tændes for to kontakter for at få det til at virke, men da det blev ordnet, virkede det fint. Det viste sig også, at vi kunne finde ud af at lave kaffe på den lille italienske kaffekoger, så vi fik ikke brug for vore medbragte kaffefiltre.
Der findes ikke noget supermarked i Ravello, men vi fandt et lille salumeria (købmand/slagter) oppe i Via Roma, hvor vi kunne købe diverse madvarer til morgenmad og frokost. Til gengæld er der en masse dejlige restauranter, hvoraf Salvatore, Garden, og flere af hotellernes restauranter havde en formidabel udsigt ud over Amalfikysten. Det kommer man vel også til at betale lidt for. Til gengæld fandt vi også Humphrey Bogarts foretrukne trattoria Cumpà Cosimo oppe i Via Roma 44, som er både hyggeligt og har meget rimelige priser og en herlig værtinde ved navn Mamma Netta, som må have besøgt København for hun kunne huske flere navne som Sølvgade, Hellerup m.fl. og overraskede os, da hun kom med regningen og nævnte beløbet på dansk. Ikke underligt, at vi kom der flere gange.
Der er selvsagt mange gode gåture i området, men man skal være forberedt på trapper, f.eks. ned til Amalfi ca. 3000 trappetrin, så det er jo godt, at man bare kan tage bussen tilbage formedelst 1 euro pr. person. En tilsvarende tur kan gøres ned til Minori. Bliver man oppe i byen, er et besøg på Villa Cimbrone (hvor Greta Garbo boede i 1938) og i Villa Rufolos haver (hvor der ofte er udendørs koncerter) meget anbefalelsesværdigt.
Foruden Ravello og Amalfi var det vort ønske at se den blå grotte på Capri. Sejlturen derud til var dejlig, men vi fortrød nok, at vi havde tegnet os til Sunlands arrangerede tur til byerne Capri og Anacapri. Begge er det rene turist-gedemarked og for os at se - bortset fra besøget i Axel Munthes Villa San Michele - det rene tidsspilde. Vi beder jer derfor foreslå Sunland at arrangere mulighed for bådtransport fra Amalfi til Capri, hvor man ved ankomsten kan stige direkte ombord i en båd, der formedelst 12 euro pr. person bringer en rundt om hele øen og også til den blå grotte. Så kan man altid tage funicolaren op til Capri by bagefter, hvis man har tid til overs inden retursejladsen.
Det bidrog også lidt til vor skuffelse, at guiden påstod, at det ikke kunne nytte noget at tage ud til den blå grotte straks efter ankomsten til Marina Grande, fordi alle amerikanerne tog derud om formiddagen og vi derfor kunne risikere at stå i kø i flere timer. Det gør de naturligvis, fordi efter sigende ser man bedst det særlige lys i grotten tidligt på dagen. Men personligt vil jeg nu hellere sidde og vente i en båd i lang tid end vade rundt blandt tusindvis af turister imellem souvenirboder etc. - Nå, men dette sure opstød til trods, så var det flot at se den blå grotte!
P.S.: Vi vil gerne foreslå, at der udleveres en lille skitse, over hvor mødestedet er i Amalfi, nemlig ved 'Lovers' fountain' - vi stillede naturligvis op ved Gustavo Flavio fontænen og måtte ringe til Marianna for at komme i kontakt med tur-guiden.
Men når vi taler om grotter, så kan det også anbefales at tage den korte bådtur fra Amalfi ud til Grotta dello Smeraldo - og oven i købet undervejs få fortalt af bådføreren om de mange kendte menneskers villaer (Kennedy-familien, Sophia Loren etc.) og andre seværdigheder langs kysten.
Til sidst en tak til In-Italia for alle jeres gode råd og bistand i forbindelse med turen.
|
