Merete og medrejsende fra Skovlunde boede på B&B Zia Maria i Napoli fra d. 16. til d. 19. juni 2010.
Juni 2010
Vi har haft en rigtig god tur til Italien og Napoli. Da vi endelig fandt B&B Zia Maria, kom vi ind i en helt anden verden end den der ligger rundt omkring den. Kvarteret den ligger i, vil vi betegne som slum, indtil man lærer området bedre at kende, så er det på sin vis charmerende, men meget anderledes fra hvad vi kender. Det er derfor vigtigt at vide helt præcist, hvordan man finder stedet, da adressen ikke er synligt på stedet og mange man spørger ikke kender den. Den ligger i området SPANCCANAPOLI, tæt ved Via Duomo. Ca. 20 min. gang fra Centralstationen. Hvis man kommer fra havet ad Via Duomo, skal man til venstre ad Via del Tribunali og ca. 300 meter inde kommer en plads med en kirke på højre hånd og over for en plads med en kirke på venstre hånd. Drej ind til venstre og på højre side er der en port som er indgang til nr. ??? I indgangen er der tavle, ring på B&B Zia Maria. Er det i middagspausen, er han svær at få fat på. Stedet ligger på toppen af huset og man skal op med elevatoren til 5. sal. Man skal have nøgle for at bruge elevatoren. Det er et meget dejligt B&B med en meget venlig vært, som desværre kun taler italiensk. Vi var kun 2 dage i byen, så det var begrænset, hvad vi så. Den ene aften spiste vi på Ristorante La Scialuppa på Santa Lucia havnen. Dejligt sted med masser af liv og god mad, bestil bord hvis I vil kunne se ud over havnen.