Kjeld og familie fra Ringsted boede på Terrazza Punzi i Cetara fra d. 30. juli til d. 6. august 2005.
Juli 2005
Vore forventninger - og ikke mindst forventningens glæde er blevet indfriet flot og fint ved vort ophold i Cetara. Der skal fra vores side af, lyse en stor ros til jeres agent; Cetour i Cetara - det var dejligt, at møde så imødekomne og rare mennesker efter den lange biltur, og hele indcheckning forløb meget professionelt. Meget flot service og speciel hjælp i forbindelse med vor bagage, forgik rigtig flot, når man tænker på, at vor bil måtte stå i vejen for de handlende i gaden, i den halve time det tog os at få vor bagage op i lejligheden. Parkeringspladsen til vor bil, lå dog et godt stykke fra lejligheden, men vi havde ikke på noget tidspunkt en usikkerhed om, at vi ikke ville få vor bil at se igen, da sikkerheden var i top på denne P-plads, og de ansatte utrolige søde og hjælpsomme. Lejligheden levede fuldt op til vore forventninger, selvom sengenes hårdhed gav lidt stive rygge om morgen, men udsigten at stå op til var det værd. Cetara er en dejlig og hyggelig by, kunne dog til tider godt tage pusten lidt fra én, med alle de stejle bakker og mange trappetrin :-) Generelt stor venlighed og imødekommenhed fra de lokale. Så vi kan kun anbefale dette som et godt feriested, hvor man oplever et ikke-turist ITALIEN - men samtidigt kun har 30-60 minutters bilkørsel til seværdigheder m.m. ( Cetara ligger ganske fint i forhold til Vulkanen Vesu og byen Pompei blandt andet. )