Jeg må tilstå, at det er den værste ferie vi har haft i vores mange år som ferierende forskellige steder i Europa! Hotellet er sådan set ok – nyt, men som de fleste italienske hoteller ikke særlig hyggeligt. Dejlig stor terrasse er der, med udsigt ud over vandet, men med en togbane lige nedenfor. I beskrivelsen af stedet stod :”togbanen kan virke generende”, hvilket må siges, at være en stærk underdrivelse. Jeg vil vove den påstand, at alle vil være meget stærkt generet af denne togbane, hvor togene både nat og dag med meget regelmæssige mellemrum tordner forbi, så hele hotellet ryster!
Hvad der ikke står noget om i beskrivelsen af hotellet er larmen fra stranden, hvor der bliver afholdt såvel reggae som teknofester til langt ud på natten, og hvor lukkede døre og ørepropper ikke kan holde larmen ude. Lægger man dertil den almindelige støj fra højtråbende italienere og deres ufatteligt mange børn, samt deres små, meget gøende hunde er alle de ingredienser der skal til et absolut lydhelvede til stede!
Min kone og jeg havde glædet til 7 dage i Italien, men vil nu på det kraftigste advare mod dette sted, i hvert fald hvis man ikke er ekstremt tolerante overfor støj!
Der går mange år, før vi igen tager på ferie i Italien!!!